Værd at vide før du tilmelder dig indefrysningsordningen

Tidsfrister og perioder

 

Det indefrosne beløb skal du begynde at betale tilbage, når afdragsperioden starter, nemlig 01-01-2025.

Hvad er prisloftet på varme og hvilke dele af min varmeregning kan jeg indefryse?
  • Du kan indefryse den del af din varmeregning der overstiger 1,44 kr/kWh inkl. faste bidrag.

  • Der udover kan du indefryse de gebyrer der afledes af indefrysningsordningen.

  • Du kan ikke indefryse gebyrer og renter der ikke vedrører indefrysningsordningen (eksempelvis åbne- og lukkegebyrer eller rykkergebyrer).
Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har flere ejendomme, der skal indgå i indefrys-ningsordningen?

Hvis du har flere ejendomme hos os, som du ønsker at tilmelde indefrysningsordningen, skal du tilmelde disse enkeltvis og der kræves gebyr pr ejendom.

Hvilke varmeregninger kan indgå?
  • Indefrysningsperioden løber fra 01-01-2023 til og med 31-12-2023. Alle regninger/opkrævninger udstedt i perioden kan indgå i ordningen.

  • Regninger/opkrævninger der allerede er betalt, kan ikke indgå i ordningen.

  • Allerede forfaldne regninger/opkrævninger kan ikke indgå i ordningen.
Kan jeg blive tilmeldt indefrysningsordningen, når jeg betaler varme via min husle-je?

Nej, du kan kun tilmelde dig ordningen, hvis varmeregningen/opkrævningen står i dit eget navn.

Jeg er digitalt fritaget, hvor kan jeg få hjælp til tilmelding?

Du kan kontakte Varmeværket pr. telefon for at lave aftale om personlig fremmøde på vores adresse.

Jeg har ikke et CPR-nummer, hvor kan jeg få hjælp til at blive tilmeldt indefrys-ningsordningen?
  • Hvis ikke du har et CPR-nummer, kan du kontakte Varmeværket for at lave aftale om personlig fremmøde på adressen.

  • For privatpersoner gælder, at hvis du ønsker at blive tilmeldt ordningen, skal du oplyse et andet identifikationsnummer end et CPR-nummer. (Fx pasnummer, kørekortnummer, TIN-nummer (internationalt skattenummer), Social-Security-nummer, CRS-nummer (udenlandsk skatteidentifikation).
Kan jeg kun tilmelde mig én gang
  • Nej, du kan som kunde altid anmode på ny om at blive en del af indefrysningsordningen, hvis du har valgt af afmelde dig ordningen, så længe det er i perioden mellem 01-01-2023 til 31-12-2023.

  • Du skal være opmærksom på, at det kan koste dig et gebyr både ved tilmelding og framelding til indefrysningsordningen.
Jeg har tilmeldt mig indefrysningsordningen – hvad sker der nu?
  • Når du er tilmeldt ordningen, vil din regning/opkrævning blive splittet i to dele. Du vil modtage regningen/opkrævningen, som du kender den i dag, men der vil være vedlagt en udspecificering, hvor det vil fremgå, hvor meget af din varmeregning der er inkluderet i indefrysningsordningen.

  • Når indefrysningsperioden slutter 31-12-2023, starter den afdragsfri periode, som løber frem til 31-12-2024, hvorefter afdragsperioden starter.

  • Senest 30-11-2024 – en måned før afdragsperioden starter – vil vi bede dig give os besked, hvis du ønsker indfri det samlede, indefrosne beløb. Hører vi ikke fra dig senest 30-11-2024, vil du automatisk være tilmeldt den 4-årige afdragsperiode, der løber fra 01-01-2025 frem til 31-12-2028.

  • Når du først har tilmeldt dig ordningen, er du tilmeldt, indtil du:

  • Afmelder.

  • Flytter fra den adresse, du har tilmeldt ordningen.

  • Herudover kan Varmeværket opsige aftalen, hvis den ikke overholdes.
Hvornår kan jeg blive en del af indefrysningsordningen?

Hvis du allerede har betalt din regning/opkrævning og tilmelder dig ordningen, vil ordningen gælde fra næstkommende regning/opkrævning.

Hvad sker der, hvis jeg flytter til en ny adresse?
  • Hvis du flytter og ønsker at blive omfattet af ordningen på den nye adresse, skal du tilmelde dig igen

  • Hvis du ikke ønsker at være tilmeldt ordningen, kan du vælge at betale det samlede indefrosne beløb inkl. renter og gebyrer på én gang eller lade beløbet overgå til afdragsperioden 01-01-2025 til 31-12-2028
Kan jeg afmelde mig ordningen?

Ja du kan i løbet af hele indefrysningsperioden, der går fra 01-01-2023 til 31-12-2023, vælge at afmelde dig ordningen. Du kan tilsvarende i denne periode til enhver tid tilmelde dig igen

Hvor kan jeg se min låneoversigt?
  • Du kan se din samlede låneoversigt via vores hjemmeside ved at logge ind på Debbie

  • Varmeværket skal opgøre det samlede, indefrosne beløb senest i forbindelse med udløbet af indefrysningsperioden
Kan jeg tilmelde mig som virksomhed?

Ja, indefrysningsordningen kan benyttes af en erhvervsdrivende virksomhed eller forening, der har et CVR-nummer og har et direkte kundeforhold til Merkur Fjernvarme

Gælder der særlige regler for virksomheder?

Ja, virksomheder må maksimalt få indefrosset 3,75 mio samlet. Derfor er det vigtigt for virksomheder at holde nøje regnskab med beløbsgrænsen. Kan virksomheden ikke holde sig under beløbsgrænsen på 3,75 mio, er det vigtigt, at virksomheden framelder sig indefrysningsordningen, inden beløbsgrænsen overskrides.

Energiintensive virksomheder

Virksomheder, hvor samlede energiudgifter udgør mindst 3%af virksomhedens omsætning i 2021 eller en anden senere, mere retvisende referenceperiode, kan ikke tilmelde sig indefrysningsordningen, men skal rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen