Fjernvarmetariffen stiger 1. jan. 2022
Fjernvarme tariffen stiger 1. januar 2022.
Følgende meddelelse er udsendt til vores forbrugere den 29. september.
Varsel om prisændringer pr. 1. jan 2022.
Prisen på fjernvarme stiger fra den 1. jan 2022.
Fastafgiften stiger til 5.000 kr. inkl. moms
Variabel afgift stiger til 0,775 kr./kwh. Inkl. moms
For et gennemsnitshus, der bruger 16.000 kwh/år, betyder det en stigning på 6.100 kr. (53,9%)
Årsagen til tarifændringen, er den voldsomme prisstigning, der er på el og ikke mindst på naturgas.
Naturgassen til vores varmeproduktion er 6 doblet inden for det sidste år, og alene fra årsskiftet er den steget ca. 300%, og den er stadig stigende.
Årsagerne til den kraftige stigning i gasprisen er bl.a.
• Efterspørgslen i Europa er høj bla. fordi det har været ekstremt varmt i Sydeuropa (hvor der skal producers strøm til nedkøling) og samtidig er gaslagerbeholdningen meget lavere end normalt pga. seneste vinter og forår, som var koldere end normalt (hvorfor der skal bruges gas til at fylde lagrene op igen).
• LNG, som er flydende gas der sejles ind, søger forbi Europa og i stedet til Asien, fordi priserne dér er endnu højere og efterspørgslen enorm.
• Der er usikkerhed og politisk uro omkring Nord Stream 2 projektet der skal bringe gas fra Rusland til Vesteuropa (specielt Tyskland). Et projekt som især USA er imod. Og godkendelserne trækker ud. For at lægge pres på EU har Rusland nedsat gasmængderne til Europa.
• CO2 prisen er steget ekstremt meget. Det betyder bla. at man går fra at bruge kul til at bruge naturgas (da naturgas udleder mindre CO2 end kul). Efterspørgslen efter naturgas stiger således.
På nuværende tidspunkt kan vi kun håbe på at prisen for naturgas vil falde hen over efteråret.
Prognoserne kan på nuværende tidspunkt ikke se om priserne vil stige eller falde, det vil bl.a også afhænge af hvordan vinteren udvikler sig i Europa.
Hvis der sker større ændringer i gasprisen, både i ned- og opgående retning, vil varmeprisen blive tilpasset. Prisændringerne vil blive varslet med 3 måneder.